Print Artikel
E-mail Artikel
|
Lige så mange til at passe på ledige som til at passe på børnene
7.850 ansatte skal skaffe 42.000 forsikrede ledige et job og aktivere 15-20.000 dagpengemodtagere.
Af Morten Bjørn Hansen
For hver enkelt ansat i beskæftigelsessystemet er der lige nu otte ledige og aktiverede dagpengemodtagere.
Antallet af ledige dagpengemodtagere er nede på godt 57.000, heraf er de 15.000 i aktivering. De 57.000 skal 1.700 ansatte i jobcentrene og beskæftigelsesregioner, et par tusinde på aktiveringsstederne, skønsmæssigt 3.700 ansatte i a-kasserne og et par hundrede i Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen finde job til. Det svarer nogenlunde til normeringen i landets børnehaver, hvor der er godt 7 børn i alderen 3-6 år pr. voksen.
I 2004 var der 16 ledige og aktiverede dagpengemodtagere pr. ansat i beskæftigelsessystemet, mod de otte i dag. Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard, professor ved Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet, er udviklingen helt klassisk for offentlige bureaukratier.
”Det er som i andre offentligt finansierede driftsområder, der får mindre at lave. Det er ikke let at nedjustere antallet af
|
|
Antallet af personer, der er ansat for at få dagpengemodtagere i job, er faldet med mere end 3.000 siden 2004.
|
|
Fra 2004 til i dag er antallet af ledige pr. ansat i beskæftigelsessystemet faldet fra 16,6 til 8,1.
|
|
ansatte i systemet, der selv er systembevarende. Og politikerne har ikke tilpasset systemet, mens behovet blev mindre,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Den manglende fleksibilitet i Flexicuritysystemet skyldes også, at arbejdsmarkedssystemet er meget detailreguleret, mener Asbjørn Sonne Nørgaard. Beskæftigelsessystemet har vokset sig stort, siden man i 1990’erne satsede på den aktive arbejdsmarkedspolitik.
”Man har sat en masse krav til systemet, som ikke har noget direkte med opgaven at få ledige i job at gøre. Der er et hav af regler, som skal overholdes, og det har gjort systemet særlig ufleksibelt,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Michael Svarer, professor ved Århus Universitet, peger på, at den aktuelt høje bemanding giver mulighed for en langt mere intensiv indsats over for de ledige.
”Det giver en vis automatik i systemet. Når det går godt på arbejdsmarkedet, er der behov for en mere intensiv kontakt til de ledige, der er tilbage. Derfor er det vigtigt, at indsatsen så faktisk også bliver mere intensiv, og det har der været eksempler på ikke altid er tilfældet,” siger Michael Svarer.
|
|
|
