Selv om godt 3.000 unge på erhvervsuddannelserne er i skolepraktik og derfor på papiret må afslutte deres uddannelse uden at være på en virksomhed, er det reelt kun sandheden for en mindre del.

Et rundspørge, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget blandt de skoler, hvor i alt knap halvdelen af alle skolepraktikanter går, viser, at langt de fleste skolepraktikanter får en del af sin afsluttende uddannelse på en privat virksomhed. Eleverne er typisk i delaftaler eller virksomhedsforlagt uddannelse. En mindre gruppe er desuden i særlige forløb med flere virksomheder, der ellers hver for sig er for specialiserede til at være godkendt som praktiksteder.

Opgørelsen fra skolerne er kun et øjebliksbillede fra uge 36, og derfor vil mange af skolepraktikanterne i løbet af deres tre år i skolepraktik få én eller flere perioder på en virksomhed, er meldingen fra skolerne. Desuden er det kun relativt få, der ender med et svendebrev fra skolepraktik. De fleste når at få en lærlingeaftale inden, en såkaldt restlæreaftale.

Per Lykke Christensen, adm. direktør på Roskilde Tekniske Skole, mener, at det faktisk kun er ned til 2-3 procent af skolens elever i skolepraktik, der ikke på en eller anden vis får en tilknytning til en virksomhed i løbet af deres skolepraktik.

"Og vores klare erfaring er, at jo større berøring med virksomhederne, jo flere praktikaftaler får vi i hus. De få, der ikke får foden indenfor, er typisk elever inden for ret nye fag, som arbejdsgiverne ikke kender, og så fag, der traditionelt ikke bruger lærlinge. Der skal vi stadig lave noget murbrækkerarbejde," siger han.

På Københavns Tekniske Skole, hvor ca. 30 procent af skolepraktikanterne inden for bygge og anlæg på nuværende tidspunkt er i en del-aftale, mener inspektør Jens Peter Munk ikke, at virksomhederne generelt misbruger ordningen.

"Der kan være tilfælde, men vi oplever, at delaftalerne opstår, fordi f.eks. en håndværksmester får en stor ordre, hvor han i en begrænset periode kan tilbyde arbejde til én eller flere lærlinge. Mesteren har normalt ikke forretning til en ekstra ordinær praktikaftale, og så er del-aftalen det næstbedste. Jeg ser det ikke som spekulation, men som et reelt forsøg på at skaffe uddannelse til endnu én," siger han.

Andre skoler melder modsat, at visse brancher bevidst spekulerer i delaftalerne og dermed får gratis arbejdskraft i spidsbelastningsperioder i stedet for at binde sig til en ordinær treårig lærlingeaftale.

Danmarks største tekniske skole, Teknisk Erhvervsskole Center, har relativt få skolepraktikanter, der på nuværende tidspunkt har en eller anden form for virksomhedstilknytning. Men direktør Leif Bille erklærer, at han vil kigge nøje på andre skolers erfaringer.

"Antallet af skolepraktikanter styrtdykker omend ikke så hurtigt som forventet for et par år siden. Men jeg vil mene, at stort set alle vores skolerpraktikanter vil nå at få en virksomhedstilknytning i løbet af deres skolepraktik, og det er desuden relativt få, der ender med et svendebrev fra skolepraktik. De fleste når at få en lærlingeaftale inden," siger han.