Mens den faldende ledighed betyder kraftigt faldende offentlige udgifter til forsørgelse, vedbliver efterlønnen med at koste. Ifølge finansloven for 2008 bruger samfundet således 23 mia. kr. om året på efterlønnerne. Til sammenligning koster arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp godt 18 mia. kr.

Professor Martin Paldam fra Århus Universitet mener, at det er en stor udgiftspost, som der burde gribes ind overfor, men at det nok ikke sker.

”Selv om det realøkonomisk ville være en gevinst at komme af med efterlønnen, og selv om alle økonomer og regeringen i princippet er enige i det, så er politikerne simpelthen for ”committet” til at bevare ordningen. I modsætning til dagpenge og kontanthjælp. Fordommen er, at valgløfter ikke bliver holdt, men faktum er, at solide, konkrete valgløfter, de bliver rent faktisk holdt. Poul Nyrup fik nogle voldsomme klaps og tabte et valg på at beskære ordningen, så

politikerne er hunderædde,” siger han.

42.000 personer mellem 60 og 64 år har siden efterlønsreformen i 1999 forladt arbejdsmarkedet og er gået på efterløn. På trods af politiske tiltag er gennemsnitsalderen for nye efterlønsmodtagere forblevet stort set uændret, og 42 procent af alle 60-64-årige modtager i dag efterløn.

Det viser en beregning Agenda har foretaget ud fra de nyeste tal for ordningen.

Professor og velfærdsforsker Peder J. Pedersen fra Århus Universitet mener, at efterlønsreformen kun i meget begrænset omfang har bremset afgangen til efterløn, og at arbejdspladserne stort set ikke har formået at fastholde de ældre medarbejdere.

”I lyset af, at manglen på arbejdskraft har været massiv de senere år, og at fokus på fastholdelse af ældre og seniorordninger tilsvarende har været stærk, så må man sige, at muligheden for at trække sig tidligt tilbage på efterløn åbenbart er svær at konkurrere med. Den eneste iøjefaldende udvikling er, at flere udskyder tilbagetrækningen til de fylder 62 år, men at færre til gengæld fortsætter, til de når 63 eller 64 år. Det er et ret naturligt resultat af, at man nu får lavere pensionsmodregning, hvis man venter med efterløn, til man er 62 år. Men det er svært at vurdere, hvor meget mere arbejdsudbud, det reelt har givet,” siger han.

Peder J. Pedersen mener, at efterlønnen ikke er en særlig ”smart” ordning i en tid med mangel på arbejdskraft.

”Men vi må bare erkende, at det er et stort og elsket dyr i åbenbaringen, så jeg betragter den som reelt fredet,” siger han.