Det væsentlige i den nye aftale er, at vi for første gang for alvor ser det politiske system vende ansigtet mod globaliseringen. Og det vil ikke være sidste gang, at vi ser aftaler, som går i retning af at sikre international rekruttering til det danske arbejdsmarked, der uanset konjunkturernes udvikling vil savne kvalificeret arbejdskraft i alle branchegrene de kommende årtier.

Kampen om fremtidens arbejdskraft bliver knivskarp. Og selv om vi i Danmark har meget at byde på for fremtidens arbejdskraft, så kommer den ikke vandrende af sig selv, når vi åbner grænsebommen. Vi trænger til et langt mere realistisk syn på vore muligheder for at tiltrække de bedste medarbejdere fremover, og vi bliver nødt til at vænne os til, at vores arbejdsmarked skal kunne udvikle sig både i en national og i en international kontekst. For virksomhederne, der altid har haft konkurrencen som et grundvilkår, er der intet nyt i dette. Det er business as usual. Men den uundgåelige internationalisering stiller store krav til den offentlige sektor, der stadig er styret efter andre hensyn og principper.

Når det ikke længere kun er det storkøbenhavnske, men hele det internationale jobmarked, som er relevant for en veluddannet arbejdsstyrke, og når en ny kollega lige så vel kan komme fra Tjekkiet som fra Vanløse, er der brug for helt andre svar på, hvordan vi indretter os og vort beskæftigelsessystem. Jobpakken er det første tegn på, at området nu for alvor har fået politisk opmærksomhed. Nu er det vigtigt at forstå, at det er en proces, som kun lige er begyndt.