Danske førtidspensionister bliver yngre
I dag er nye førtidspensionister i gennemsnit 3,5 år yngre, når de modtager førtidspension, end for ti år siden. Dermed er antallet af forventede pensionsår steget med 20 procent. Det giver en merudgift på op mod 10 mia. kr. om året.
Af David Elmer
Når den ny førtidspensionist i 1998 kom på førtidspension, var vedkommende i gennemsnit 50 år. I dag er de nye førtidspensionister i gennemsnit 46½ år og har dermed i gennemsnit 18½ år på ordningen, inden førtidspensionen bliver erstattet af folkepensionen.
Det viser beregninger, som Agenda har foretaget ud fra tal fra Ankestyrelsen.
Antallet af år, en førtidspensionist i gennemsnit er på førtidspension, er steget fra 1998 til 2008. I samme periode er det ellers lykkedes at holde antallet af nytilkendte førtidspensioner nogenlunde konstant omkring 15-16.000 om året. Men
|
 
I 1998 ville en ny førtidspensionist skulle gå ca. 15 år, inden han blev 65 år. I 2008 går der ca. 18,5 år, inden førtidspensionisten når den alder.
|
antallet af forventede tildelte pensionsår er til gengæld steget med 20 procent.
Forsker: Et problem vi ikke har løst
Seniorforsker Steen Bengtson fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har beskæftiget sig med førtidspension siden 80’erne. Han siger, at op gennem 80’erne og starten af 90’erne var antallet af nytilkendte førtidspensioner langt højere.
”Vi har ved hjælp af en aktiv indsats reduceret antallet af nye førtidspensionister ganske betragteligt, men vi har ikke kunnet gøre noget ved et andet problem, nemlig at førtidspensioner i højere grad gives til yngre og yngre mennesker,” siger han.
Det er en skidt udvikling, mener han, for unge mennesker får som regel førtidspension på grund af psykiske lidelser, som Steen Bengtson mener i mange tilfælde kan gå over af sig selv.
”Hvorfor flere og flere yngre får psykiske lidelser, der fører til førtidspension, kan vi faktisk ikke svare på. Men det er bestemt en nøjere analyse værd. Et bud kunne være, at stof- og alkoholmisbrug oftere fører psykiske lidelser med sig,” siger han.
Merudgift på 10 mia. kr.
Agendas beregninger viser, at isoleret set vil den øgede gennemsnitsalder for nye førtidspensionister give samfundet en udgift på knap 10 mia. kr. mere årligt, end hvis aldersgennemsnittet var det samme som i 1998. Det skyldes de ca. 3,5 år ekstra, som førtidspensionister skal modtage den varige ydelse, indtil de når folkepensionsalderen. Godt 16.000 personer fik i 2009 tilkendt førtidspension.
Læge: Man reagerer hurtigere
Overlæge Jens Tølbøll Mortensen fra Socialmedicinsk enhed på Aalborg Sygehus, kan ikke give nogen præcis forklaring på, hvorfor gennemsnitsalderen for førtidspensionister falder, for yngre mennesker får ikke i højere grad sygdomme i dag end tidligere, siger han. Han mener, at en forklaring kunne være, at omlægning af a-kassesystemet med kortere dagpengeperiode og strammere krav til ledige i højere grad har gjort det nødvendigt for personer, der føler sig syge, at sygemelde sig officielt.
”Et personligt gæt vil desuden være, at man i dag finder sig i mindre, end man gjorde tidligere. Folk handler måske hurtigere på smerter og problemer, der tidligere blev betragtet som en mere eller mindre naturlig del af livet og arbejdslivet. Den holdning bliver forstærket af mediernes fokus på offerrollen, samt at fagpersoner og hele behandlersystemet accepter det,” siger han.
Politiker: Halvér antallet
Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre mener, at antallet af nytilkendte førtidspensioner bør være halveret til 2015.
”Det er en falliterklæring, at vi oftere og oftere førtidspensionerer unge. I mange tilfælde er det på grund af psykiske lidelser, hvor der rent faktisk er et rimeligt behandlingsperspektiv. Vi skal derfor have indført en rehabiliteringsydelse på tre år, hvor man får fred fra rådighedsreglerne og kommer i ordentlig behandling. En psykisk lidelse kan måske ikke altid fjernes, men den syge kan lære at mestre den og leve med sin sygdom og få en fin tilværelse på arbejdsmarkedet. Hvis folk først ender på førtidspension, kan vi se af statistikken, at stort set ingen vender fuldt tilbage til arbejdsmarkedet,” siger han.
Morten Østergaard mener, at lægestanden i dag er bedre og hurtigere til at diagnosticere en psykisk lidelse, og de syge kan hurtigere erkende, at de har en lidelse. Derfor kommer mange hurtigere i berøring med det kommunale behandlersystem, og det er ikke altid den bedste løsning, mener han.
|
|
”Problemet med systemet i dag er, at hvis du har mistet 2/3 af din arbejdsevne, så er du i sagsbehandlerens øjne allerede på vej ud, og man gør altså ikke den syge en tjeneste ved at parkere vedkommende på en førtidspension, hvis der i stedet kan gøres noget andet,” siger Morten Østergaard.
