Print Artikel
E-mail Artikel
|
Unge mænd er bagud på uddannelse
Næsten 16 procent af de danske mænd mellem 18 og 24 år har ikke en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med én.
Af David Elmer
Norske, svenske og finske mænd får i højere grad en ungdomsuddannelse end danske mænd mellem 18 og 24 år. 15, 7 procent af de danske mænd i den aldersgruppe har kun eksamensbeviset fra folkeskolen at bygge videre på og er ikke i gang med at tage en ungdomsuddannelse som gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.
Det er mange unge uden uddannelse i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, viser en rapport fra EU-kommissionen.
Professor ved Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, mener, at selv om flere generelt får en videregående uddannelse, så har vi desværre stadig en restgruppe af danske unge, primært mænd, der falder uden for skolesystemet.
”I forhold til Sverige og Norge, hvor undervisningssystemet efter folkeskolen er mere samlende og foregår i en fælles ramme, der har vi i Danmark delt ungdomsuddannelserne op i det gymnasiale system og erhvervsuddannelserne. Det er på mange måder en fin nok opdeling, og den har bestemt også fordele, men det gør det lidt sværere at fange de unge, der så at sige falder ned mellem de to stole. Særligt mænd
|

15,7 procent af alle danske mænd mellem 18 og 24 år har ingen ungdomsuddannelse og er heller ikke i færd med at tage én.
|
|
har traditionelt rettet deres interesse mod erhvervsuddannelserne, og forskning viser, at det især er dem, der falder fra erhvervsuddannelserne, der ender uden formel uddannelse,” siger han.
Palle Rasmussen ser Danmarks placering som et problem. Han peger dog på, at den danske tradition for omfattende voksen- og efteruddannelse senere i livet delvist har kompenseret restgruppen for den manglende formelle uddannelse, men at udviklingen på arbejdsmarkedet gør det mere og mere nødvendigt for alle at få en uddannelse, mens de er unge, mener han.
Forværret udvikling i Danmark
Udviklingen er endda blevet værre. I 2000 var det nemlig kun 13,4 procent af mændene i aldersgruppen, der ikke havde en ungdomsuddannelse. Den negative udvikling i Danmark går stik imod udviklingen i Europa, hvor flere og flere unge mænd får en ungdomsuddannelse .
Selv hvis kvindernes uddannelse bliver bragt ind i ligningen, er Danmark stadig det land i Norden med den største andel 18-24-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse eller er ved at tage én.
Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, mener, at tallene netop viser, hvorfor globaliseringsrådet blev nedsat.
”Vi arbejder målrettet for at ændre den statistik. Selv om den danske ungdomsledighed er meget lav i forhold til de andre lande i undersøgelsen, så er den sikreste vej til beskæftigelse via uddannelse. Og det er et stort problem, vi står overfor her. Folkeskolen har svigtet ved ikke systematisk at have testet eleverne og taget fat i dem, der havde det vanskeligt. Det ændrer vi på nu, hvor de nye nationale test er færdige og klar til at blive taget i brug allerede fra 2. klasse sammen med relevante værktøjer til lærerne. Desuden skal vi sikre bedre vejledning i folkeskolen, og erhvervspraktikken i 10. klasse og delvist i 9. skal foregå på en ungdomsuddannelse. Så mulighederne skal være godt kendt for eleverne,” siger hun.
|
|
|