Der er fejl på fejl i de kommunale afgørelser om bevilling af fleksjob, viser to nye praksisundersøgelser fra Beskæftigelsesankenævnene i Region Sjælland og Syddanmark. Nævnet på Sjælland har gennemgået 86 sager fra 6 af regionens 17 kommuner. I halvdelen af sagerne konkluderer nævnet, at det ikke har været korrekt at bevilge fleksjob på det foreliggende grundlag. I halvdelen af sagerne har kommunerne ikke dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, selv om det er et krav for at blive visiteret til fleksjobordningen. I nogle tilfælde har kommunerne endda bevilget fleksjob, selv om der foreligger dokumentation for, at borgeren kunne bestride et ordinært arbejde.

Undersøgelserne er næsten et spejlbillede af en tre år gammel landsdækkende praksisundersøgelse af kommunernes afgørelser om bevilling af fleksjob. Også dengang mente Ankestyrelsen, at halvdelen af sagerne ikke var afgjort i overensstemmelse med lovgivningen. Efterfølgende blev reglerne strammet, så kommunen kunne miste refusion til ordningen, hvis ikke dokumentationen var i orden.

Ifølge Michael Rosholm, vismand og professor ved Handelshøjskolen i Århus, er kommunernes praksis uholdbar.

”Man er nødt til at se på tilkendelsesprocessen. Der bør strammes op på reglerne, være en systematisk gennemgang af sager, og så skal det have større økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis de ikke lever op til lovgivningen,” siger Michael Rosholm, der mener, at praksisundersøgelserne forklarer, hvorfor det ikke er lykkedes at dæmme op for tilgangen til førtidspension med fleksjobordningen.

”I det omfang, at fleksjobordningen bidrog til, at mennesker undgik at havne på førtidspension, ville den være gavnlig. Men vi kan jo tydeligt se, at netop det bidrager ordningen ikke til,” siger Michael Rosholm.

Hans Bach, direktør i Discus og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, mener, at fleksjobordningen grundlæggende set er skruet helt forkert sammen.

”Det er en slags omvendt Robin Hood inden for overførselsindkomsterne, hvor man giver en meget høj kompensation til dem med højest erhvervsevne. Ordningen sikrer, at højtlønnede kan blive ved med at være højtlønnede, hvis de taber erhvervsevne. Men jeg tror ikke, at kommunerne laver alle fejlene af ond vilje. Forestillingen om, at man med rimelighed kan afgøre, om arbejdsevnen er nedsat varigt og væsentligt i de kommende 15-20 år, er forkert. Det er en næsten umulig afgørelse at skulle træffe. Ordningen bør laves helt om,” siger Hans Bach.