Agenda har analyseret sygefraværet for en håndfuld af kommunernes kernetropper, sosu’er, pædagogmedhjælpere, pædagoger og folkeskolelærere. Selv mellem nogenlunde lige store kommuner med nogenlunde samme antal ansatte i de belyste grupper svinger sygefraværet typisk fra omkring 12-15 sygedage om året til omkring 25-28

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, mener, at forskellene i sygefravær for sosu-hjælpere og –assistenter er ganske voldsom.

”Tallene burde få nogle kommuner til at lære lidt om, hvad de gør i andre kommuner. Dels for medarbejdernes skyld, men også for at kommunen kan få flere hænder til den kommunale service,” siger han.

Han mener, at lavt sygefravær generelt er udtryk for et godt arbejdsmiljø og en ledelse, der forstår at anerkende medarbejderne og tilrettelægge indsatsen ordentligt.

”De seneste fem år er det gået fremad med stigende fokus på arbejdsmiljø og ledelse i kommunerne, men succesraten må være ganske forskellig fra kommune til kommune. Der er bestemt nogle kommuner, der står bagerst i køen, når der skal roses,” siger han.

Dennis Kristensen mener, at FOA ved overenskomstforhandlingerne har gjort meget på området, blandt andet ved såkaldte personalepolitiske projekter, der er betalt af overenskomstmidler og netop handler om blandt andet at bedre arbejdsmiljøet.

Sygefraværet kan have stor betydning for den service, en kommune tilbyder borgerne. F.eks. Ishøj er en kommune med et relativt højt sygefravær blandt lærere og pædagoger. Hvis det sygefravær faldt til landsgennemsnittet for de to grupper, ville det give så mange ekstra arbejdsdage, at det svarer til, at der kom to procent flere lærere og tre procent flere pædagoger i kommunen, viser Agendas beregning.

Han mener, at ledelsen og kulturen på arbejdspladsen har den afgørende betydning for trivslen og dermed om sygefraværet er højt eller lavt.

”Trives medarbejderen ikke, melder han eller hun sig oftere syg, og dårlig trivsel giver en lavere tærskel for, hvornår sygdom er alvorlig nok til at holde én hjemme,” siger han.

Han mener, at forholdene i kommunerne kan være så forskellige, at man kan stå i en kommune, hvor tingene fungerer på én måde, og 10 km væk ligger en anden kommune med fundamentalt andre spilleregler.

”Jeg vil mene, at det, der bl.a. karakteriserer den velfungerende kommune med lavt sygefravær, er, at dens strategi og måde at gå til opgaverne på ikke er skabt bag et

”Der er flere forklaringer. Højt sygefravær kan skyldes højt socialt ansvar, hvor kommunen prøver at fastholde sygemeldte i arbejde og ikke fyrer dem, og der er også store forskelle på kommunernes økonomiske og sociale betingelser. Men der er heller ikke tvivl om, at ledelse har stor betydning. Jeg har også set eksempler fra min egen kommune, hvor en ny leder i en institution har fået reduceret et højt sygefravær markant. Kommunerne er bevidste om det og har arbejdet med det i årevis. Nogen klarer det så bedre end andre, og vi har travlt med at prøve at lære af dem, der har gode resultater,” siger han.

Han fremhæver, at sygefraværet i kommunerne er på vej ned, og han venter, at den udvikling vil fortsætte, samt at variationen mellem kommunerne bliver mindre.

”Det er blevet dyrere at drive kommune, så der er ekstra opmærksomhed om de lavthængende frugter, altså hvor man lettest kan spare penge,” siger han.