|
|
|||||||
|
|
|
1 million offentligt ansatte i 2037 En fortsat udbygning af velfærdsstaten og et stigende antal ældre sender den offentlige beskæftigelse i vejret. Mens det private arbejdsmarked er under pres, tordner beskæftigelsen fremad i det offentlige. Alene det seneste år er antallet af offentligt ansatte steget med godt 10.000 personer, så der, ifølge nationalregnskabet, er tæt på 830.000 offentligt ansatte. Og ansættelsesfesten ser ud til at fortsætte de kommende årtier. I 2037 vil der være mere end én million offentligt ansatte, hvilket er en firedobling siden 1960’erne, viser en ny fremskrivning af dansk økonomi, som DA har fået udarbejdet på Dream-modellen. ”Men der er nu ikke grund til at fejre, at vi nærmer os en million offentligt ansatte,” siger Martin Paldam, professor i økonomi ved Århus Universitet: ”På den ene side skyldes det den
demografiske udvikling. Men på den anden side afspejler det også, at vi står med en række uløste problemer. Når den private sektor oplever stigende produktivitet, løftes velstanden. Det løfter kravene til den offentlige sektors service, men følger produktiviteten ikke med, så kræver det flere hænder og relativt set flere penge til den offentlige sektor,” siger Martin Paldam, der har svært ved at se, at regnestykket kan gå op: ”Lige nu er der stadig politisk opbakning til både skattestop og velfærdsgaranti efter en årrække med lav ledighed og overskud på de offentlige finanser. Men efter den økonomiske krise er ledigheden steget, væksten forsvundet og det strukturelle underskud i milliardklassen på de offentlige finanser for alvor blevet synligt. Der er ikke ligevægt, og det kommer der heller ikke af sig selv,” siger Martin Paldam. Forsigtige antagelser Fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse bygger på antagelser om, at det individuelle offentlige forbrug – såsom dagpasning, sundhedsydelser, undervisning og ældrepleje - vokser med 0,3 procent ud over vækstraten i BNP. De sidste ti år har den årlige vækstrate i det individuelle offentlige forbrug været på 0,5 procentpoint ud over vækstraten i BNP. Det er også antaget, at fremtidens ældre vil være væsentligt sundere og derfor have mindre brug for pleje, end man hidtil har forventet. Men selv med disse forsigtige antagelser vil den offentlige beskæftigelse vokse med 116.000 personer frem mod 2040 – og altså runde millionen allerede tre år tidligere. Heraf vil hovedparten af de nye offentligt ansatte skyldes et stigende antal plejekrævende ældre i befolkningen, og resten skyldes udvidelse af den offentlige service. Ifølge Jan Rose Skaksen, professor ved Handelshøjskolen i København og tidligere vismand, ses uligevægten tydeligt i form af et massivt langsigtet strukturelt underskud på statsfinanserne. ”Den offentlige sektor fylder en stadig større del af økonomien. Udsigten til en kraftig stigning i den offentlige beskæftigelse viser, at der er et stort finanspolitisk hul. Det skyldes dels den demografiske udvikling, der vil kræve flere offentligt ansatte i pleje- og sundhedssektoren, dels at presset for at få bedre velfærdsydelser, også vil kræve flere offentligt ansatte,” siger Jan Rose Skaksen. Pres på private virksomheder En fortsat udvidelse af den offentlige sektor vil forværre de private virksomheders rekrutteringsmuligheder fremover. I løbet af de kommende ti år forsvinder 60.000 personer ud af arbejdsstyrken som følge af det stigende antal ældre samtidig med, at den offentlige beskæftigelse, ifølge DA’s fremskrivning, stiger med 40.000 personer. På længere sigt vil Velfærdsreformen rette op på faldet i arbejdsstyrken, fordi efterløns- og folkepensionsalderen gradvist skal løftes fra 2020. Men fortsætter den offentlige sektor med at vokse – endda med en historisk set begrænset vækstrate – vil rekrutteringssituationen for de private virksomheder ikke blive genoprettet. Jan Rose Skaksen mener, at danskerne skal forberede sig på, at reformpausen derfor snart er slut. ”Om danskerne kan lide det eller ej, så skal vi vælge noget ubehageligt. Det er præcis som i ens privatøkonomi, hvor man heller ikke kan blive ved med at bruge flere penge, end man har,” siger Jan Rose Skaksen, der ser tre mulige udveje: ”Enten kan man gennemføre besparelser i det offentlige, men det vil koste på serviceniveauet. Eller man kan øge skatterne, men det vil sænke væksten og ramme velstanden. Endelig kan man øge arbejdsudbuddet, men det vil koste noget fritid,” siger Jan Rose Skaksen.
Den brede politiske opbakning til reformer, som kan øge arbejdsudbuddet er det dog vanskeligt at få øje på. Senest faldt Arbejdsmarkedskommissionens forslag på en stengrund, da den internationale økonomiske krise bed sig fast. Men netop krisen kan på sigt sætte reformprocessen i gang igen, mener Asbjørn Sonne Nørgaard, professor ved Syddansk Universitet. ”Det politiske dilemma er velkendt. Omkostningerne ved at gennemføre strukturreformer skal tages nu, mens gevinsterne først kommer senere. Omkostningerne forbundet med ikke at gøre noget opstår også først senere. Men som fremskrivningen viser, er problemet akut og venter lige rundt om hjørnet. Og historisk har vi jo set, f.eks. i 1980’erne, at det letter beslutningsomkostningerne for politikerne, når vi står tættere på afgrundens rand, og folks krisebevidsthed er større. Men det er klart mere vanskeligt, hvis nogle politikere anfægter, at problemet findes,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der også mener, at manglende politisk vilje til at løse de store samfundsudfordringer vil blive straffet af vælgerne. Specielt hvis udfordringen opfattes som akut. ”Vi ved fra forskningen i vælgere, at politisk lederskab og evne til at løse problemer er blevet meget afgørende for vælgerne. Politikerne vil, hvis krisen er tydelig, lide stor skade, hvis de ikke forholder sig til problemerne,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der minder om, at de demografiske og finanspolitiske udfordringer ikke er uløselige problemer. ”Udfordringen kan sagtens løses, uden at det skal gå ud over velfærdsmodellen som sådan. Hvis de unge bliver færdige med uddannelserne et år tidligere, og vi kan overbevise folk om, at de ikke er for gamle til at arbejde, når de bliver 61,” siger han. |
|
||||||||||||||||
 |
||||||||||||||||
| LEDER Helt uden kvoteordninger eller positiv særbehandling er danske kvinder blevet bedre og bedre repræsenteret på chefgangene i de private virksomheder. Der er færre kvinder ansat i d... Læs lederen >> | ||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
| BAGGRUND | ||||||||||||||||
| Bilag | ||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
|
Seneste 5 tophistorier: Hver 4. ledig får nyt job i ny branche Hvis du har 12, nej… 29 minutter om dagen, så har vi en løsning S og SF vil tvinge 66.000 i a-kasse |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
|
SKRIV TIL OS
Skriv gerne til os, hvis du har kommentarer. |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
| DEL MED ANDRE | ||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
