Dansk ungdomsledighed 4. laveste i EU
Ungdomsledigheden tordner i vejret i EU, hvor mere end hver femte unge mellem 15 og 24 år er ledig. Den nye 2020-strategi bør indeholde løsningsforslag.
Af Louise Jaaks Sletting
Mens ledigheden i EU rammer de unge særligt hårdt, er de danske unge bedre stillet end mange af deres europæiske jævnaldrende. Selvom den danske ungdomsledighed er steget fra 8,5 pct. i december 2008 til 12,7 pct. i december 2009, er den stadig den 4. laveste i EU, viser nye tal fra Eurostats Labour Force Survey.
Konjunkturnedgangen skaber et kø-princip ved indgangen til arbejdsmarkedet, hvor de unge ofte må vente længe på et job, forklarer Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet, og uddyber:
”Ungdomsledigheden er en solid udfordring for EU og burde stå højt på dagsordenen i den nye 2020-strategi. Det er altid noget skrammel med arbejdsløshed, men det er endnu værre for de unge, for de får ar både fagligt og personligt. Deres kompetencer devalueres, og de mister gejsten.”
Hans Martens, direktør i European Policy Centre, mener, at EU er nødt til at satse på uddannelse.
”De nuværende uddannelsessystemer er
|

Den gennemsnitlige ungdomsledighed i EU er steget fra 16,9 til 21,4 pct. på et år. Gennemsnittet for de 25-74-årige var i december 2009 på 8,1 pct.
|
|
ikke omfattende nok. EU er blevet udkonkurreret på mange af de traditionelle industriområder, og hvis vi skal klare os i vidensamfundet, skal både de unge og de ældre uddannes,” siger han.
Emilie Turunen, Europaparlamentsmedlem for SF, mener, at mange af målsætningerne fra Lissabon-strategien stadig kan bruges i den nye 2020-strategi kombineret med nye mål, men at der skal laves hårdere sanktionsmuligheder over for landene.
”Det skal ikke være en gratis omgang at love noget. Landene skal forpligtes til at nå deres målsætninger,” siger hun.
Dansk flexicurity hjælper
Grunden til det generelt lavere danske ungdomsledighedsniveau, skal ifølge Jørgen Elmeskov, vice-cheføkonom i OECD, findes i vores fleksible arbejdsmarked med lempelige ansættelses- og afskedigelsesregler, der skaber mange jobåbninger. Ganske vist stiger ledigheden kraftigere i begyndelsen af krisen, men:
”De stramme regler i andre EU-lande giver barrierer for de unge. Oveni har nogle lande problemer med høje minimumslønninger, der ikke er gradueret for de unge, hvilket giver højere ungdomsledighed,” siger Jørgen Elmeskov, der også peger på den lavere ydelse i ungeindsatsen som en forklaringsfaktor. Han uddyber:
”Da man ændrede reglerne midt i 90’erne, faldt ledigheden som en sten. Det tyder på, at der er en sammenhæng.”
Ifølge Per Kongshøj Madsen har den aktive arbejdsmarkedspolitik også betydning for det lavere danske niveau.
”Vi har et opfølgningssystem, hvor den enkelte unge bliver skarpt overvåget og samlet op, hvis han snubler,” siger han.
De europæiske sammenlignelige ledighedstal fra Labour Force Survey adskiller sig fra den officielle danske ledighedsstatistik, der er registerbaseret. Ifølge Danmarks Statistik var 3,2 pct. af de unge mellem 16 og 24 år ledige i december 2009, mod 1,8 pct. året før.