Men krisen pressede indvandrernes erhvervsdeltagelse flere skridt bagud, og vi står nu i en situation, hvor under halvdelen af indvandrerne i den arbejdsdygtige alder er i job. Desværre finder vi heller ikke indvandrerne i arbejdsløshedsstatistikken, da 48,2 procent af indvandrerne i den arbejdsdygtige alder simpelthen er helt uden for arbejdsstyrken.

Men det handler ikke om etnicitet. Det handler om svage kvalifikationer, og for ringe incitamenter til at være en del af arbejdsmarkedet.

Vil man bide sig fast på arbejdsmarkedet, kræver det, at man tilegner sig de rette kompetencer – og er en del af arbejdsstyrken i stedet for at være på langvarig passiv forsørgelse.

Derfor bør integration 2.0 handle om at sikre indvandrernes efterkommere de rette kompetencer før det er for sent – og her skal der fokuseres på grundskolen. Det handler om at gennemføre velfærdsreformer, så det bedre kan betale sig at arbejde. Og endelig handler om at genoprette virksomhedernes konkurrenceevne. For bedre konkurrenceevne vil åbne arbejdsmarkedet - også for indvandrerne. Det ved vi. Vi har set det ske før.