For langt de fleste er arbejdsfordelingen med til at sikre jobbet. En ny opgørelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser således, at 94 procent af de personer, som var omfattet af en arbejdsfordeling mellem 13 og 26 uger, holdt fast i

 ”I Østdanmark forbliver hovedparten af de beskæftigede i virksomheden, når den forlængede arbejdsfordeling slutter. Arbejdsfordeling kan være et rigtigt fornuftigt redskab,” siger Jan Hendeliowitz, direktør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.  

 Beskæftigelsesregionen kan ikke umiddelbart se af tallene, om medarbejderne fortsætter i den virksomhed, hvor de kom på arbejdsfordeling. Men Jan Hendeliowitz fastslår, at man har foretaget en stikprøve hos østdanske virksomheder, der har fået godkendt forlænget arbejdsfordeling, og den viser, at stort set alle medarbejdere var vendt tilbage på fuld tid. Ifølge Jan Hendeliowitz har virksomhederne med arbejdsfordeling et reelt alternativ til at fyre medarbejdere: 

 ”Det er meget positivt, at virksomhederne med arbejdsfordelingsordninger har et redskab, der giver dem mulighed for at afvente og afhjælpe situationen, før de beslutter at reducere medarbejderstaben.  Arbejdsfordeling giver god mulighed for at få luft og dermed omstille sig, så man kommer igennem kriser i virksomheden,” siger han. 

Økonomisk vismand Michael Rosholm er dog overbevist om, at der også er en del virksomheder, som har afskediget trods brug af arbejdsfordeling. Krisen har simpelthen været for massiv.

”Krisen kom bag på alle, og lige da den ramte, var der ingen, der var klar over, at den ville blive længerevarende. Derfor brugte mange virksomheder arbejdsfordeling for at tage det værste chok. Da man så kom hen i foråret 2009, gik det op for alle, at krisen varede ved. Pludselig var der firmaer, der indså, at de ikke kom ud af krisen foreløbig. Og så valgte de at fyre deres medarbejdere i stedet for at give dem en stakket frist,” siger Michael Rosholm.

Han peger på, at arbejdsfordeling stadig er et nødvendigt redskab for mange virksomheder.

”Der er væsentligt flere virksomheder end tidligere, der benytter sig af arbejdsfordeling. Det er fordi, vi stadig befinder os i en krise. Så det høje tal viser, at firmaerne stadig kæmper med negativ vækst,” forklarer han.

Michael Rosholm er sikker på, at brugen af arbejdsfordeling falder i takt med krisens afvikling. Han ser midten af 2011 som et vendepunkt.

”Min opfattelse er, at der er mange virksomheder, der har nytte af arbejdsfordeling. Der er selvfølgelig også nogle, der har prøvet det, som ikke har fået så meget ud af det. Men det kan altså være et nyttigt instrument til at komme igennem svære perioder,” fortæller Palle Christiansen, direktør for Beskæftigelsesregion Midtjylland.

I Beskæftigelsesregion Syddanmark peger man på, at arbejdsfordelingerne virker efter hensigten, fordi firmaerne efterhånden er blevet mere opmærksomme på, hvordan de skal bruges:

”Mange virksomheder har lært at benytte arbejdsfordeling optimalt. Det betyder, at mange af de virksomheder, der nu søger arbejdsfordeling, allerede har fritstillet de medarbejdere, de skulle. De har en klar bevidsthed om, at de går bedre tider i møde. Men vi ser også stadig dem, der starter med en fordeling for at se tiden an i forsøget på at undgå eller i det mindste minimere behovet for afskedigelser,” siger Karl Schmidt, direktør for Beskæftigelsesregion Syddanmark.

”Både virksomhederne og medarbejderne drager nytte af det, men det er ikke et evighedssystem. Vi hører om virksomheder, der synes, at 30 uger er for kort tid,” siger direktør for Beskæftigelsesregion Nordjylland, Karsten Simensen.

Af de fire Beskæftigelsesregioner sidder Midtjylland på størstedelen af arbejdsfordelingskagen over de seneste to år. I forhold til antallet af berørte personer er deres andel således 40 procent, imens Syddanmark står for 25 procent, Nordjylland for 19 procent og sidst Hovedstaden og Sjælland med 16 procent. Procentfordelingen kan forklares med, at der er vidt forskellig branchestruktur i de fire regioner. I Midtjylland har man, ifølge Palle Christiansen, mange virksomheder, som er centreret omkring byggeriet. Den branche var netop en af dem, der blev hårdest ramt af krisen.

Det er ikke et særsyn, at kommunerne førtidspensionerer vidt forskelligt, selv når man tager hensyn til deres forskellige vilkår, viser Agendas analyse.

Selv om lovgivningen er ens, er kommunernes tolkning åbenbart meget forskellig.

I det kontor i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der holder øje med udviklingen, siger kontorchef Claus Frederiksen Houmann, at styrelsen i høj grad holder øje med udviklingen på området.

”De kommunale variationer er store og vedvarende, selv inden for sammenlignelige kommuner. Jeg tror forskellene for langt størsteparten skyldes forskellig visitationspraksis, hvilket i sig selv er tankevækkende, og der er dermed et væsentligt potentiale for at nedbringe antallet af nye tilkendelser inden for den eksisterende lovgivning,” siger han.

Rebilds jobcenterchef Jannie Knudsen genkender billedet af, at jobcenteret ligger lavere end sammenlignelige kommuner.

”Jeg vil mene, at det skyldes, at vi grundlæggende nok er skrappe i vores vurdering. Vi mener ikke, at en borger er tjent med førtidspension, medmindre han

Glostrup tildelte knap 8 førtidspensioner pr. 1000 indbyggere sidste år. Det er markant flere end sammenlignelige kommuner.

Jobcenterchef Jette Feigh medgiver, at kommunen har mange tilkendelser.

”Men det skyldes hverken en ændret praksis eller et andet syn på reglerne. Det skyldes, at vi har haft et efterslæb, som vi er ved at rette op på,” siger hun.

Hun gør opmærksom på, at kommunens samlede bestand af førtidspensionister er lav sammenlignet med sammenlignelige kommuner.

”Vi har nu i knap to år været i gang med at rydde op blandt modtagerne af andre ydelser, så dem med markante funktionsnedsættelser, som alligevel ikke vil kunne komme ud på arbejdsmarkedet, får førtidspension. Vores mange tildelinger skyldes på ingen måde, at vi uddeler førtidspension til højre og venstre,” siger hun.

På trods af, at Århus er Danmarks næststørste by, fik Århus således færre klager end langt mindre kommuner som f.eks. Halsnæs, Rødovre og Åbenrå.

Det viser den seneste statistik fra Beskæftigelsesankenævnene i de fem beskæftigelsesregioner, der behandler klager over jobcentrenes afgørelser.

Århus er samtidig den by i Danmark, der tilkender suverænt flest førtidspensioner. Århus tilkendte knap 1.500 førtidspensioner i 2008.

I modsætning til Århus tildelte København 669 førtidspensioner i 2008 og fik 650 klager fra personer, der mente, at de uberettiget havde fået afslag.

For direktøren for jobcentrene i København, Thomas Thellersen Børner, er

”Vi vil selvfølgelig helst have, at borgerne ikke synes, der er grund til at klage. Omvendt kan det være svært at afgøre, om man har en for lempelig eller for stram praksis i kommunen, hvis man har meget få klagesager. Vi har god glæde af at se, hvor mange sager vi får medhold i hos Beskæftigelsesankenævnet og hvorfor. Og vi får medhold i over 90 procent af sagerne, så vi får dermed løbende tjekket, at vores sagsbehandling er i orden,” siger han.

Han mener, at når kommunen så sjældent taber en ankesag, så skyldes det kommunens høje kvalitet i sagsbehand-lingen.

”Og den kvalitet kan hænge sammen med, at vi har meget klare arbejdsgange på området. Desuden gør vi det, at sagsbehandleren udarbejder et beslutningsgrundlag i sagerne, men det er et særligt team af de mest erfarne medarbejdere, der afgør, om jobcentret vælger at indstille til en pension,” siger han.

”Århus ligger på niveau med Ålborg og ikke langt fra Odense. Det er København, der har bemærkelsesværdigt mange klager,” siger hun.

Hun mener også, at det eksisterende lovgrundlag og de principielle sager, som Ankestyrelsen afgør samt praksisundersøgelserne er fuldt tilstrækkelige til at fastlægge kommunens praksis.

”Et vigtigt aspekt er også, at det især er de såkaldte § 17 sager borgerne klager over. Hvis kommunen ikke har belyst arbejdsevnen tilstrækkeligt, f.eks. ved arbejdsprøvning, så vil klager ikke få medhold. Tallene kunne tyde på, at København mangler dokumentation for belysning af arbejdsevnen,” siger hun.

I rapporten anslås det, at 10 procent af de voksne danskere i 2005 havde så dårlig en trivsel, at de havde svært ved at håndtere dagligdagens udfordringer og stress. Det var dog færre end i 1994, hvor 13 procent af de voksne, havde en dårlig mental sundhed.

Ifølge Else Smith, centerchef i Sundhedsstyrelsen, er resultaterne bemærkelsesværdige.

”Vi havde på forhånd antaget, at den mentale sundhedstilstand måske ikke var forbedret, og at den måske for visse befolkningsgrupper var forværret. Når man ser bort fra de helt unge kvinder, som har fået en dårligere mental sundhed i perioden, så fremstår den mentale sundhed i befolkningen generelt som svagt forbedret, og det er da overraskende, når vi fx i samme periode ser flere og flere få tilkendt førtidspension

Ifølge Bjarne Thyssen Jørgensen, socialoverlæge i Odense Kommune, kan det meget vel tænkes, at befolkningens mentale sundhedstilstand er forbedret under ét samtidig med, at en mindre gruppe har fået en dårligere mental helbredstilstand. Han peger også på, at psykisk sygdom ikke længere er så stort et tabu.

”Det er blevet mere legalt at lide af en psykisk sygdom. Hvis man for 20 år siden sagde, at man var stresset eller deprimeret, blev man betragtet som lidt af et skvat. I dag er det helt normalt. Mange af dem, som tidligere fik tilkendt en førtidspension på grund af problemer med bevægeapparatet, havde måske også psykiske lidelser samtidig. I dag ville mange læger måske vægte anderledes og tage udgangspunkt i den psykiske diagnose,” siger Bjarne Thyssen Jørgensen, der også peger på, at det nærmest kan blive en smule epidemisk.

”Alene det, at en lidelse omtales, betyder formentlig, at flere får lidelsen. Vi skal ikke mange år tilbage, før spiseforstyrrelser var sjældent forekommende. Og whiplash (piskesmæld, Red.) findes ikke i de lande, hvor man ikke har sat fokus på fænomenet,” siger han.

Spørgeskemaundersøgelsen kan ikke give en forklaring på, hvad der er årsagen til den forbedrede mentale sundhedstilstand. Men Else Smith peger på, at vores holdning til psykisk sygdom har forandret sig:

”Der er utvivlsomt mange forklaringsfaktorer, som spiller ind. Men jeg tror, at hvad man tidligere accepterede som værende en del af livet i dag findes uacceptabelt af mange. Grænserne for, hvad der opfattes som et kollektivt ansvar og et personligt ansvar, ændrer sig også. Hvad der er normalt er bundet i tid og sted.”

Sundhedsstyrelsen pointerer i rapporten, at forbedring af den mentale sundhedstilstand skal tages med forbehold. Der er blandt andet et frafald i undersøgelsen, som vurderes at være størst blandt voksne med dårlig mental sundhed.

Konjunkturnedgangen skaber et kø-princip ved indgangen til arbejdsmarkedet, hvor de unge ofte må vente længe på et job, forklarer Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet, og uddyber:

”Ungdomsledigheden er en solid udfordring for EU og burde stå højt på dagsordenen i den nye 2020-strategi. Det er altid noget skrammel med arbejdsløshed, men det er endnu værre for de unge, for de får ar både fagligt og personligt. Deres kompetencer devalueres, og de mister gejsten.”

Hans Martens, direktør i European Policy Centre, mener, at EU er nødt til at satse på uddannelse.

”De nuværende uddannelsessystemer er

ikke omfattende nok. EU er blevet udkonkurreret på mange af de traditionelle industriområder, og hvis vi skal klare os i vidensamfundet, skal både de unge og de ældre uddannes,” siger han.

Emilie Turunen, Europaparlaments-medlem for SF, mener, at mange af målsætningerne fra Lissabon-strategien stadig kan bruges i den nye 2020-strategi kombineret med nye mål, men at der skal laves hårdere sanktionsmuligheder over for landene.

”Det skal ikke være en gratis omgang at love noget. Landene skal forpligtes til at nå deres målsætninger,” siger hun.

Grunden til det generelt lavere danske ungdomsledighedsniveau, skal ifølge Jørgen Elmeskov, vice-cheføkonom i OECD, findes i vores fleksible arbejdsmarked med lempelige ansættelses- og afskedigelses-regler, der skaber mange jobåbninger. Ganske vist stiger ledigheden kraftigere i begyndelsen af krisen, men:

”De stramme regler i andre EU-lande giver barrierer for de unge. Oveni har nogle lande problemer med høje minimums-lønninger, der ikke er gradueret for de unge, hvilket giver højere ungdomsledighed,” siger Jørgen Elmeskov, der også peger på den lavere ydelse i ungeindsatsen som en forklaringsfaktor. Han uddyber:

”Da man ændrede reglerne midt i 90’erne, faldt ledigheden som en sten. Det tyder på, at der er en sammenhæng.”

Ifølge Per Kongshøj Madsen har den aktive arbejdsmarkedspolitik også betydning for det lavere danske niveau.

”Vi har et opfølgningssystem, hvor den enkelte unge bliver skarpt overvåget og samlet op, hvis han snubler,” siger han.

De europæiske sammenlignelige ledighedstal fra Labour Force Survey adskiller sig fra den officielle danske ledighedsstatistik, der er registerbaseret. Ifølge Danmarks Statistik var 3,2 pct. af de unge mellem 16 og 24 år ledige i december 2009, mod 1,8 pct. året før.