Derimod var kun 18 procent af de offentligt ansatte, der mistede jobbet i 2009, og som fik job igen, villige eller i stand til at skifte branche.

I gennemsnit skiftede hver fjerde, der blev ledig i 2009, og som efterfølgende fik job igen, til en anden branche end den, han eller hun kom fra.

Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, har forsket i mobilitet, og han er meget begejstret over mulighederne i det nye register.

”Denne analyse er en brik i forsøget på at finde ud af, hvilke sektorer der skaber jobbene i Danmark, og i hvilke de forsvinder. Det bliver et meget vigtigt område fremover. Folks branchemobilitet afspejler i al fald til dels, hvor jobbene skabes og findes,” siger han.

Han mener, at når ledige i industri- og byggefagene ikke er mere mobile, skyldes det, at de to sektorer er meget store og omfatter mange virksomheder.

”Da f.eks. tekstilbranchen i Danmark forsvandt til udlandet, gik de ansatte over i andre tekstilindustrivirksomheder. De skiftede typisk ikke branche. Omvendt er det nemmere at skifte branche, hvis man f.eks. er revisor i finanssektoren, for det job kan du bruge i stort set alle brancher,” siger han.

Niels Westergård-Nielsen mener, at folk, der skifter branche, nok i de fleste tilfælde ikke også skifter jobfunktion.

”Hvis man skifter jobfunktion vil man som oftest gå ned i løn, fordi man ikke kan udnytte en del af de kompetencer, man har opbygget gennem tidligere erhvervserfaring. F.eks. en maskinarbejder, der skifter til pædagogmedhjælper, vil ikke få kredit i sit nye job, for den tid han har brugt som maskinarbejder. Derfor er det sådan set rationelt på den korte bane, at man som ledig venter og ser, hvad der byder sig af job, der minder om ens tidligere,” siger han.

”Man kan ikke sige, om det er decideret godt eller skidt for en branche, hvis de ansatte forbliver i den. Der skal være en fornuftig balance mellem mobilitet og stabilitet. Høj branchemobilitet kan give nye impulser udefra i form af f.eks. andre og nye ledelsesmetoder, men omvendt er et vist niveau af stabilitet godt, fordi det holder på og udvikler de relevante kompetencer. Men hvad det rette miks af mobilitet og stabilitet er, kan jeg ikke sige. For den enkelte kan det derimod blive et problem, hvis man er meget branchebundet, og ens branche bliver ramt af stigende ledighed,” siger han.

Gennemsnitslønnen for førtidspensionisterne er knap 12.000 kr. om måneden, og de, der arbejder mere end 30 timer, tjener i gennemsnit omkring 26.000 kr. månedligt. Og i en stikprøve foretaget af Danmarks Statistik er der 4.000 førtidspensionister, der efter eget udsagn arbejder så meget.

Hans Bach har som direktør i rådgivningsfirmaet Discus arbejdet meget med førtidspensionsområdet. Han mener, at det som sådan er positivt, at førtidspensionister arbejder, men at der er et langt større arbejdskraftpotentiale i gruppen.

”Hos os har vi kørt nogle initiativer i samarbejde med kommuner, hvor vi annoncerer efter førtidspensionister, der vil arbejde. Og så kommer de. De skal have hjælp og det er ikke på fuld tid, men det er

Han mener, at samfundet selv har været med til at påvirke førtidspensionistens arbejdsevne negativt ved at placere ham uden for arbejdsmarkedet med ringe incitamenter og ringe hjælp til at komme tilbage.

”Jeg mener ikke, vi burde have sendt så mange på førtidspension. Måske burde vi se på erfaringer i Holland og England med at tage tidligere tilkendelser op til gennemsyn. En lille tilknytning til arbejdsmarkedet kan i løbet af kort eller måske meget lang tid blive til meget mere, hvis der er understøttelse og økonomisk motivation,” siger han.

Selv om førtidspensionen aftrappes ved højere indkomster, kan en enlig førtidspensionist, der er på førtidspensionens nye ordning, tjene op til 650.000 kr. årligt og stadig få udbetalt førtidspension.

Agendas analyse bruger registerdata, der viser, hvor mange førtidspensionister, der får løn for deres arbejde. Det gør 19.500 førtidspensionister. Og ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, hvor adspurgte førtidspensionister selv skal opgøre deres arbejdstid, er der 4.000 førtidspensionister, der efter eget udsagn arbejder 30 timer eller mere om ugen.

Som førtidspensionist har man mulighed for ud over pensionen at få et job med løntilskud. Det hed tidligere skånejob.

Bjørn Stensvold leder Gallojob i Århus, der i 12 år har skaffet skånejob til førtidspensionister med psykiske sygdomme. Han mener, at arbejde giver højere selvværd.

”Vores målgruppe arbejder typisk op til tyve timer om ugen. Det er ufaglært arbejde i f.eks. butik eller inden for omsorg. Netop for psykisk syge giver det et løft at være sammen med normale mennesker, og så giver det også et vist økonomisk rygstød med den supplerende indtægt,” siger han.

”Grundet stor udskiftning i vores sagsbehandlerstab har vi været nødt til at rette vores opmærksomhed mod andre områder, som hører under jobcenteret, men det er vi i gang med at rette op på. Vi har netop taget initiativ til at oprette et nyt organ, der skal træffe endelige afgørelser i spørgsmål om bevilling af fleksjob. Var praksisundersøgelsen først kommet om et halvt år, havde statistikken for Brønderslev set anderledes positiv ud,” siger hun.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der tilkendes fleksjob, selv om arbejdsevnen ikke er varigt og væsentligt nedsat, og at arbejdsprøvningen ikke har været relevant eller fyldestgørende.

”Alle sager om bevilling af fleksjob, førtidspension og længere revalidering i Roskilde Kommune bliver afgjort af

Samrådet. Det udvalg tæller lederen af Sygedagpengeafsnittet, lederen af Beskæftigelsesafsnittet og en særlig konsulent, der beskæftiger sig med både førtidspension, fleksjob og revalidering. Det er ikke, fordi vores sagsbehandlere er uprofessionelle, men det er nødvendigt at fordele ansvaret for at opnå den mest korrekte sagsbehandling og undgå afgørelser baseret på personlige relationer,” siger jobcenterchefen.

”I sager om bevilling af revalidering er der gennemsnitligt kun fejl i hver tiende, og behandlingen af de sager ligner i høj grad sagerne om fleksjob. Jeg tror, sagsbehandlerne skal fokusere mere på mulighederne end på begrænsningerne hos den enkelte klient,” siger han.

Fra de offentlige kasser overførtes sidste år ca. 10,7 mia. kroner til folk i fleksjob og på ledighedsydelse.

I hvert fald svarer 51 pct. af de adspurgte danskere ja til spørgsmålet: ”Kunne du forestille dig, at du på et tidspunkt vil arbejde i et andet land end dit eget?”. Det er en andel, der suverænt overgår ethvert andet af de 27 EU-lande, der har deltaget i en undersøgelse fra EU-kommissionen. Man skal helt ned på 37 pct., der svarer ja til spørgsmålet, for at finde nr. to på listen. Helt i bund ligger italienerne. Her vil kun fire pct. forlade pasta og mamma til fordel for et job i udlandet.

Professor ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, gør opmærksom på, at også andre undersøgelser viser, at danskerne sætter arbejdsmobilitet inden for landets grænser højere end andre folkeslag.

”Og den relativt høje vilje til mobilitet går åbenbart igen, når det gælder muligheden for at rejse ud af landet,” siger han.

”Vores fleksible arbejdsmarked gør det mindre risikofyldt at flytte efter arbejde. Hvis det går galt, og f.eks. det job man er startet i ikke lever op til forventningerne, eller virksomheden lukker, så får man dels understøttelse, dels vil der hurtigere end i andre lande dukke nye jobmuligheder op, fordi vi har så høj rotation på arbejdsmarkedet,” siger han.

Han mener også, at det eksportorienterede danske erhvervsliv samt danskernes relativt gode sprogkundskaber også gør det mere naturligt for danskerne at tænke internationalt, når det gælder jobmuligheder.

Adrian Favell er professor ved afdelingen for Europastudier ved Århus Universitet. Han mener, at det er paradoksalt, at danskerne udtrykker så stor og, efter hans mening, overraskende interesse for at arbejde i udlandet, når der samtidigt er så relativt få, der rent faktisk gør det.

”For manges vedkommende bliver det ved drømmen. En af forklaringerne er, at det danske velfærdssystem giver nogle restriktioner for at rejse ud i hvert fald i længere tid. Man mister forskellige goder ved at have opholdt sig i udlandet, som man skal optjene retten til igen, når man vender tilbage. Jeg mener, at det reelt afholder nogen fra at tage til udlandet,” siger han.

Han peger dog på, at dansk erhvervslivs internationale orientering giver gode muligheder for at blive udstationeret for en dansk virksomhed, hvilket ifølge Adrian Favell en del danskere benytter sig af.

”Det er mit indtryk, at folk er meget motiverede for at lære dansk, og det gælder både arbejdskraftindvandrere fra EU og flygtninge,” siger forstanderen for Århus Sprogcenter, Poul Neergaard, som også er formand i lederforeningen for danske sprogcentre.

Forstanderen begrunder bl.a. den gode udvikling med, at beskæftigelsen blandt

indvandrere er gået op, og at danskundervisningen er blevet mere målrettet.

”Beskæftigelsen blandt både indvandrere og flygtninge er stigende. Selvfølgelig mest før finanskrisen, men den er ikke gået i stå, og det har stor betydning. Har man et job, får man nemlig meget hurtigere tillært et godt dansk, og det påvirker integrationen i en god retning. Først skal man skal som udgangspunkt have et minimum af sprog, men under alle omstændigheder starter en positiv spiral, når man kombinerer sprogundervisning med beskæftigelse. De forstærker hinanden,” siger forfatter og integrationskonsulent Hans Lassen.

”Vi deler vores kursister op på hold i dansk et, to og tre, og det gør, at vi kan målrette undervisningen mere til den enkelte kursist. Analfabeter sidder ikke længere side om side med raketfysikere, så begge parter får langt mere ud af undervisningen, når den sker på deres vilkår. Kendskab til dansk er vigtigt. Det er betingelsen for at man kan klare sig på arbejdspladsen, i bussen, med naboerne og i det offentlige system,” siger Poul Neergaard.